Et vinterligt bord med kreativt genbrug

Den dybe blå farve på retrostellet “Granit” fra Søholm appellerer til at dække et vinterbord med masser af hvidt. Jeg tænker sne, varm pels og blå himmel. Derfor spiller en gammel skindfrakke med pelsfor en væsentlig rolle, når jeg dækker et vinterligt bord med “Granit” og kreativt genbrug.

Et vinterbord med kreativt genbrug

Jeg holder utroligt meget af hvidt om vinteren. Det bringer lys over den mørke tid. Ligesom sneen lyser landskabet op, kan et hvidt bord lyse op i stuen. Og, så gør det jo ikke noget, hvis det minder om et snelandskab. 

En rest hvid pels er nu daekkeserviet

En rest af en gammel skindfrakke med hvidt pelsfor er nu dækkeserviet. Ovenpå har jeg lagt en bort klippet af en grå dug fra 1960´erne.

En servietring med kreativt genbrug af hvid pels

En del af ærmet har jeg syet om til en servietring. 

To hvide retrovaser

To hvide retrovaser fuldender snelandskabet. Til venstre står min farmors lille lyngbyvase. Til højre en kuglevase fra Aage Würtz. 

Til sådan et bord hører der selvfølgelig også en kage. Klik på linket og du får opskriften på Chokolademuffins med rødbeder.

1 Kommentar on “Et vinterligt bord med kreativt genbrug

Comments are closed.