Forår hos The little black house

Fuglene synger, det pibler frem af jorden og solen varmer med et helt særligt skær. Det er forår. Endelig.

Det er ikke svært at holde af foråret og der er næsten alt for meget at se til. Det gælder om at holde styr på prioriteringerne.

Her er 5 ting jeg vil prioritere – også – dette forår:

  1. Gå ture i skov og park og nyde forårsblomsterne. Især anemonerne
  2. Spise frokost og drikke kaffe udenfor
  3. Lave en langsom forårsrengøring i haven og så køkkenhaven til
  4. Sidde i solen og lytte til fuglene
  5. Tage på udflugt. Cykle eller køre en lille biltur. Være nysgerrig på nærområdet. Der er stadig meget nyt at se og meget at gense