Tivoli er først og fremmest en have

2

Tivoli rummer mange både store og små haveanlæg. Her får du en introduktion til 5 af dem og til dem som tegnede dem. 

Tivoli blomsterkumme ved plænen

“Tivoli er en have med forlystelser. Ikke omvendt”. Ordene er Tivolis overgartner Tom Knudsens og udtrykker det udgangspunkt han og hans 15 medarbejdere arbejder efter året rundt. I Tivoli er det altid muligt at klemme endnu et haveanlæg ind. Om det så bare er en kumme med blomster eller et grønt tårn. Altsammen med høje æstetiske mål og plads til både respekt for historien og øje for nutiden. 

Tivoli springvand ved Nimb

Haven foran Nimb

I 2008 startede renoveringen af Nimb ( færdig i 2009) og i den forbindelse også haven foran. I samarbejde med landskabsarkitekt Pia Stets blev haven anlagt så den i højere grad matcher Nimbs mauriske byggestil. Blandt andet er der i belægningen lagt et bånd af glaserede teglsten i turkis. Båndet sender tankerne hen til de kølende vandkanaler, som er grundstrukturen i den arabiske have. Foran Nimb står også Eigil Kiærs boblespringvand fra 1961. Efter sigende opstod ideen en dag Eigil Kiær og Niels Bohr drak te sammen i Carlsbergs Æresbolig. Mens de drak teen, sad de og betragtede et akvarium. Bohr kommenterede, at boblerne fra iltapperatet fik det til at ligne et springvand i vand. Den ide greb Eigil Kiær.

Eigil Kiær (1901-1981). Dansk havearkitekt. Er blandt andet også kendt for de hængende haver ved Carlsberg.

Tivoli springvandshaven foran koncerthuset

Springvandshaven ved koncertsalen

Haven foran koncertsalen er anlagt i forbindelse med bygningen af den nuværende koncertsal i 1954-56. Koncertsalen er tegnet af de to arkitekter Hans Hansen og Frits Schlegel. Sidstnævnte arbejdede i sine unge år for G.N.Brandt, hvilket gav ham et godt grundlag for at tegne springvandshaven foran koncerthuset. Det er svært at se på billedet, men tulipaner og kejserkrone matcher farverne på koncertsalen. Det er god stil. Senere kommer der sommerblomster i bedet.

Frits Schlegel (1896-1965). Dansk arkitekt. Foruden bygninger tegnede han også møbler for Fritz Hansen. 

Tivoli. Parterrehaven.

Parterrehaven

Haven fra 1943 er et samarbejde mellem G.N.Brandt og PH (Poul Henningsen). Brandt tegnede de overordnede linier med de 22 bede og 32 vandkar. PH designede bænke, belysning og egetræskar. Ideen til vandkarene var en inspiration fra en rejse til Schlesien i 1927, hvor G.N. Brandt besøgte en springvandsterrasse af arkitekten von Walscher. Tanken var at lave dem i beton, så de kunne nedsænkes i jorden, men under krigen var det materiale forbeholdt krigsindustrien. Derfor måtte PH designe dem i egetræ og dermed kom de til at svæve over jorden. Haven blev renoveret i 2006 i samarbejde med landskabsarkitekt Jane Schul, som står for den nuværende beplantningsplan, hvor farverne følger farvecirklen tilsat hvid og sort. Hvert bed har en hovedfarve og en kontrastfarve. Ligesom der er tænkt i blomster- og bladformer. Haveanlægget blev fredet i 2014.

G.N.Brandt (1848-1965). Dansk landskabsarkitekt. Blandt andet kendt for sin egen have i Ordrup samt Mariebjerg Kirkegård (med i kulturkanonen). Har haft stor betydning for de efterfølgende generationer af landskabsarkitekter.

PH ( Poul Henningsen) (1894-1967). Dansk arkitekt og samfundskritiker. 

Tivoli. De hængende haver.

Boulevardhaven

De hængende haver på billedet herover er en del af Boulevardhaven. Designet i 1955 af Eywin Langkilde. De hængende plantekasser med belysning bliver hvert år tilplantet, så de matcher blomsterne i det lange bed, “Slangen”, som løber henover anlæggets græsplæne. I haven er opsat bænke, men man må også gerne sidde på græsset.

Eywin Langkilde (1919-1997). Dansk landskabsarkitekt. Arbejdede især med offentlige anlæg samt haveanlæg ved etageejendomme. 

Tivoli. Japansk have.

Den japanske have

Haveanlægget omkring Det japanske tårn er fra 2010 og derfor et af de nyere anlæg. Det kom til i forbindelse med en renovering af tårnet og er anlagt i samarbejde med en japansk havemester. Det er et stille og harmonisk hjørne af Tivoli, som her i 2017 har fået selskab af Orangeriet. Til tider vil musikken klinge udover anlægget, da Orangeriet ved siden af har scene ud til den japanske have. 

Share.

2 kommentarer

  1. Næste gang jeg kommer i Tivoli kommer jeg til at se haven med helt andre øjne. Tak for det 😀

    Jeg ærgrer mig nu endnu mere over, at jeg ikke tog med på rundvisningen, men der må komme en anden gang. Det er i hvert fald dejligt, at du kan give et historisk overblik over noget af havens indretning, så giver det mere mening. Jeg skal i hver fald have studeret parterehaven lidt mere næste gang

    kh
    Ina

  2. Dejlige tivoli med de smukke haver. Til næste år er det fyrre år siden jeg arbejdede der – mit første job som ny udlært gartner.
    Jeg synes at de “nyere” tiltag som græs på plænen samt større bede og høns ved koncertsalen er forfriskende.
    Kan du huske da det område (ved koncertsalen) var fyldt med lange rækker af jernstole til abonninerne?
    Bede i græsset under De hængende haver og at man gerne må sidde på græsset har i den grad løftet det mørke område, som jeg ikke var så vild med før i tiden.
    Og så synes jeg at løgbeplantningen flere steder igen har fået den pomp og pragt som var kendetegnende for haven før i tiden.
    Tak for en dejlig rundtur og genopfriskning af havens historie

Leave A Reply