Det der betyder noget, når jeg vælger havebøger er om de inspirerer mig. Det kan de gøre på mange måder. Måske inspirerer de mig til at nyde min have lidt mere. Måske løser de en udfordring jeg tumler med. Det kan være både i indretningen af haven eller hvor en plante har de bedste vækstbetingelser. Måske inspirerer de mig til at tage nye planter eller grøntsager ind i haven.
Jeg elsker at læse nye havebøger, men jeg har også mine favoritter, som jeg tager frem igen og igen. Udfra dem kommer her mit bud på 5 gode havebøger til efterårsferien.
Karen Syberg “Admiraler elsker sukkerpærer”. Bogen der overbeviste mig om, at jeg er havemenneske og ikke kan leve uden en have. “Jeg vil også starte dagen med at gå rundt i min have med en kop kaffe” tænkte jeg første gang jeg læste den. Der er så meget haveglæde i den bog og så er den meget velskrevet.
Grethe Bjerregaard “1/2 time i haven – Den daglige haverunde” Naturligvis ikke særlig anvendeligt i en sommerhushave, hvor vi kun er i weekender og ferier, men alligevel er det en bog jeg læste med begejstring. Den hiver arbejdet med haven ned på et plan, hvor alle kan være med. Hvis du går en runde i din have bare 1/2 time hver dag, vil du blive forbløffet over, hvor meget du når.
Sven-Ingvar Andersson “Breve fra min have”. En poetisk bog af den svenske havearkitekt, hvor han skriver fiktive breve fra sin have til kulturpersonligheder han på den ene eller anden måde føler sig beslægtet med. Mens jeg læste bogen følte jeg mig også meget beslægtet. Med Sven-Ingvar Andersson. Haven er et poetisk sted.
Lotte Möller “Havens natur”. Bogen kommer rundt omkring havens historie på mange forskellige og forunderlige måder. Jeg har mange gange prøvet at læse digre værker om havekunst, men falder hver gang fra. Det gør jeg ikke hos Lotte Möller. Hun har en fantastisk evne til at hive emnet ned på jorden og angribe det fra nye vinkler. Særlig glad er jeg for kapitlet om græsplænens historie. Det får mig til at smile.
Winnie Poulsen “Have hver dag”. Bogen der overbeviste mig om, at der er altid noget at komme efter i haven. Året rundt. Hver dag. Det var Winnie Poulsen, der lærte mig at tage mirabellegrene ind allerede i starten af december. For at få dem til at blomstre i starten af januar. Et år sprang de ud nytårsdag. Da tænkte jeg med særlig glæde på Winnie Poulsen. Helt klart en bog jeg finder frem i november, når jeg hænger lidt med næbbet.