Nem julepynt med oldemors mellemlægsservietter

Mellemlægsservietter i vinduet

Mange mellemlægsservietter har stjernen som motiv. I stedet for at lade dem samle støv i skuffen eller i genbrugsbutikken er de oplagte at hænge i vinduet til jul. Bedst er de som er stivede. Har du ikke sådan nogle, kan du let gøre det selv ved at følge denne opskrift på afstiving af hæklerier. Nogle af mine stammer fra min oldemor. Hun hæklede dem til mig, da jeg var en helt lille pige. En forudseende dame.

Mellemlægsservietter i vinduet

Det er meget nemt at føre hvid sytråd gennem et af blondehullerne i mellemlægsservietterne. Du kan enten hænge dem på en snor på tværs af vinduet eller hænge dem enkeltvis i forskellige længder.

En nem ide til julepynt i sidste øjeblik.