Karamelkager – julesmåkager med smag af karamel

0

Julesmåkager må gerne være rige i smagen og fuld af krydret smag. Sådan er det med svenske kolakager, som har en sej konsistens og smag af karamel.

Julesmåkager - Kolakager fra Sverige

Kola betyder karamel på svensk, så vi kunne også kalde disse julesmåkager for karamelkager. Svenskerne spiser dem vistnok hele året, men i Norge er det en julekage. Det er det også blevet her i huset. Jeg er vild med smagen af karamel og så den lidt seje konsistens, som også minder om karamel. 

Julesmåkager - svenske kolakager

Kolakager (ca. 40 stk.)

  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 1 spsk sirup
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver

Rør smør og sukker hvidt. Tilsæt sirup og mel blandet med bagepulver og vaniljesukker. Ælt dejen sammen til en glat og smidig dej. Stil dejen koldt et par timer, natten over eller et par dage, til du har tid til at bage. Den er nemmere at arbejde med, når den kold. Har du den stående i længere tid, skal du dog tage den ud 1 time før, du skal bage. Ellers er den for hård.

Del dejen i 3 og tril dem til en rulle.

Læg rullerne på en smurt bageplade eller bagepapir. Hold lidt afstand. De flyder en smule ud under bagningen. Tryk dem let flade.

Bag i midten af ovnen ved 175 °C i 12-15 minutter. Skær dem ud på skrå, mens de stadig er varme. Lad dem afkøle på en rist.

Share.

Leave A Reply