Sådan går det nytårsforsætterne

0

Hvis ens nytårsforsætter skal holde, må man tjekke op på dem med jævne mellemrum. En gang i kvartalet holder en i ørerne.

Min erfaring, med at lave nytårsforsætter der holder, siger mig, at det også er godt at holde lidt øje med dem i løbet af året. Også selvom de er så enkle, som at gøre mere af det, som gør en glad. Her lidt over tre måneder inde i året, synes jeg egentlig, det går ganske godt med mine.

Bevægelse

Det er næsten allerede glemt, men januar og februar var altså ubarmhjertigt grå og tunge. Ingen frost til at lokke solen frem. Derfor holdt det lidt hårdt med at gå ture. Indtil jeg fik den gode ide at gå på arbejde i ordets bogstavelige forstand. Ikke hver dag men nok til at det blev til ½ time hver dag i gennemsnit. Humøret fik et tak opad og den grå suppe blev lidt nemmere at udholde. 

Endelig blev det marts og forår. Jeg fortsatte mine ture og var godt i gang med at planlægge nye ruter – og blogindlæg om alle Københavns små grønne åndehuller – da alting stoppede midt i måneden. Statsministeren lukkede landet ned p.g.a. coronavirus. Det var helt sikkert et chok for de fleste af os. Også selvom vi nok havde en fornemmelse af, at det gik den vej. Et chok og samtidig lettelse over, at vi slap for et udgangsforbud. Indre København så dog ret hurtigt ud, som om det var tilfældet. Aldrig har jeg set Strøget så øde. Det var forstemmende. Vi besluttede at flytte på landet. Ned i sommerhuset hvor vi kunne gå i haven og ud i naturen med god afstand til andre. Det er mærkeligt at tænke på, at det kun er lidt over en måned siden. Nu er vi tilbage i byen igen. Restriktionerne er blevet en slags hverdagsrutiner, som ikke længere fylder helt så  meget.

Skovbadning

I den forløbne måned har skoven været min bedste ven. Skovbadning kalder japanerne det. Hvilket passer godt sammen med, at jeg kalder det et mentalt brusebad. Det går i al sin enkelhed ud på at gå en tur i skoven og fortabe sig. Bare gå rundt og lytte til fuglene, plukke blomster, glæde sig over naturen og lade sig drive. Gå lidt til højre, følge en ukendt sti, sidde på en træstub i solen. Nogle gange har jeg kameraet med. Det hjælper mig med at se, fordi jeg automatisk begynder at lede efter mønstre i barken, solens refleksion i skovsøen, den dybe grønne farve i mosset. Alt det som gør, at jeg er til stede og glemmer alt andet udenfor skoven. Efter en time eller to opstår følelsen af have taget et mentalt brusebad. En følelse som er så energigivende og godt for meget. Godt for blodtrykket, immunforsvaret, hukommelsen og kreativiteten. Blandt meget andet. 

Ud og se

På trods af den grå vinterdyne i januar/februar og landets situation siden marts har vi levet godt op til vores nytårsforsæt om at komme ud på tur.

En lidt større tur tog vi sidst i januar, hvor vi var i Århus på weekend. Det gør vi gerne igen. Lørdag besøgte vi Væksthusene i Botanisk Have. En rigtig fin oplevelse med god formidling. Senere tog vi elevatoren op til Sallings tagterrasse, som selv på en grå januardag tog sig godt ud. Vi drak en øl på Peter Gift, hvor min mands farfar havde sit eget krus engang. Om aftenen gik vi til koncert. Efter en lang og dejlig morgenmad gav vi os søndag rigtig god tid på Aros. Januar er perfekt til sådan en lille rejse. Et pift på et tidspunkt, hvor der er lidt stille.

I marts lærte vi ret hurtigt, at det gælder om at skærpe sin nysgerrighed og opsøge ukendte steder. Der er nemlig en ret god chance for, at ens første valg er optaget. Også selvom man ikke kører til Møns Klint. Med en god portion eventyrlyst og lidt research lykkedes det os at finde nogle dejlige steder, hvor vi på forunderlig vis var næsten alene. Danmark har så mange fine steder. Det gælder bare om at finde dem.

Kreativitet

Her i den første fjerdedel af 2020 er der to ting, som har fanget min kreativitet. Den ene er plantefarvning af æg, som jeg slet ikke er færdig med endnu. Med forår og sommer kommer der nemlig andre farvemuligheder. Dem vil jeg prøve af. Den anden er at tage de vilde urter med ind i køkkenet. Kombinationen af at gå ud i naturen og finde råvarer og så gå hjem til madlavningen, det er lige mig. Det er ikke alt, som falder i min smag, men det er sjovt at eksperimentere og gå på opdagelse. Både i naturen og i smagssansen. Lige nu er det forholdsvist ukendt land for mig, men jeg kommer helt sikkert til at skrive mere om det. Der er en god blanding af bevægelse, udflugt og kreativitet over det.

Share.

Comments are closed.